Hoffmann Ejendomme
Hoffmann Ejendomme
Stiplet linje
108 nye boliger på den gamle rådhusgrund i Allerød

Hoffmann Ejendomme A/S opfører 108 boliger i Allerød fordelt med 30 almennyttige boliger og 78 ejerboliger.
Boligerne placeres i fem blokke på henholdsvis tre og fire etager med øverste etage trukket tilbage som penthouse. Blokkene omkranser den eksisterende kælder, der genanvendes til pulterrum og et stort aktivitetslokale.
Gårdrummet - kaldet Rådhushaven - hæves med ca. 60 cm og placeres på et forhøjet plateau med varierende aktivitetsfelter, der giver beboerne oplevelsesrige udendørsarealer.
De 30 almennyttige boliger opføres i samarbejde med Lejerbo.

Baggrund
Det gamle rådhus i Allerød har stået tomt siden 2005, hvor kommunen efter forgæves at have forsøgt at udrydde skimmalesvamp i bygningen, flyttede ud derfra. Siden blev det besluttet at sælge bygningen med henblik på nedrivning og bygning af nye boliger, heraf 30 almennyttige.
Hoffmann Ejendomme A/S afgav tilbud på rådhuset i marts 2007. Tilbuddet omfattede også et skitseprojekt på den fremtidige anvendelse af området, udarbejdet af arkitektfirmaet Juul I Frost med Lemming & Erikssom som ingeniør.
Hoffmann Ejendommes A/S tilbud blev valgt som det mest fordelagtige i juni 2007.

Kontakt
Hvis du ønsker at høre mere om rådhusgrunden i Allerød, kan du kontakte konsulent Gert Olsen på telefon 6012 9310, e-post go@hoffmann.dk .


Bæredygtigt byggeri

Allerød Kommune modtog syv tilbud på rådhusgrunden. I følge kommunens pressemeddelelse fra maj 2007 foretrak man tilbuddet fra Hoffmann Ejendomme A/S, fordi det scorede højest i den samlede vurdering, hvor vægten var lagt på bæredygtighed og arkitektur.

"Vi har fået alle vores ønsker til byggeriet opfyldt." udtaler borgmester Eva Nejstgaard om projektet, "Vi ønskede et flot byggeri, som opfylder meget stramme krav til bæredygtifghed og energiforbrug, og som samtidig kombinerer ejerboliger og almene boliger."

Netop blandingen af almennyttige boliger og ejerboliger kombineret med høje krav til byggerites bæredygtighed har været helt afgørende for Allerød Kommune. Boligerne udstyres således med varmegenvindingsanlæg, solfangere og ekstra isolering for derigennem at opnå et meget lavt energiforbrug.

Yderligere oplysninger

Download udbudsmateriale her .

Allerød Kommunes hjemmeside .

Ejendommen er til salg

Det tidligere rådhus er revet ned og fjernet i sin helhed, grunden er reguleret og henligger idag som "grønt område".

Kontakt konsulent Gert Olsent go@hoffmann.dk